Læs om vores tilgang til den Bio-psyko social metode
Bio-psyko social tilgang
I PS Contact arbejder vi ud fra en bio-psyko-sociale forståelsesmodel for psykisk
sygdom. Psykisk lidelse eller sygdom anvendes om den tilstand, mennesker kan opleve,
hvor deres psykiske vanskeligheder skaber begrænsninger i deres trivsel og
funktionsniveau. Den bio-psyko-sociale model er et modsvar til en individualiseret
forståelse af sygdom, som noget, der opstår i den enkelte. Den bio-psyko-sociale model
indebærer en helhedsorienteret forståelse af sygdom. Psykisk lidelse forstås dermed som
et samspil mellem biologiske, psykologiske og sociale kræfter Dette sætter også lys på at
udvikling og bedring har sammenhæng til kulturelle, sociale og strukturelle
sammenhænge, det enkelte mennesker indgår i og er omgivet af.
Vi anskuer livet med psykisk sygdom ud fra en recovery orienteret tilgang. Recovery
handler om at "leve så godt som muligt". I en recovery-orienteret tilgang rettes fokus mod
recovery som en personlig proces ud fra den enkeltes unikke og individuelle tilstand.
Psykisk sygdom betragtes dermed som en tilstand, der er dynamisk, Psykisk sygdom
forstås dermed som en ikke er statisk tilstand og dermed ikke som determinerende for en
persons muligheder for at leve og mestre et godt nok liv. I arbejdet med Recovery læner vi
os op af forskning på området, som peger på 5 forhold, der har betydning for recovery.
Disse forkortes CHIME og handler om:
Connectedness, dvs. forbundethed eller tilhør til andre. Andre kan være familie,
arbejdsplads, fagpersoner, lokalområde, samfund med mere.
Håb, det enkelte menneske og andre omkring denne person, må have håb for at "noget"
kan lykkes. Vi hjælper individet til at rette fokus mod selv de mindste ting, der lykkes, bl.a.
ved hjælp af det pædagogisk redskab SMART-mål (uddybes på næste side).
Identitet. Vi retter fokus mod den at hjælpe den enkelte til en oplevelse af at være noget
værd og mod at opbygge en positiv identitet.
Mening. Mennesker har brug for at opleve mening og formål med tilværelsen. Vi hjælper
den enkelte til at genopbygge og finde mening og formål i tilværelsen.
Empowerment, dvs. oplevelsen af handlekraft og -muligheder. Vi skaber rammerne for at
den enkelte kan træffe sine egne valg og få støtte hertil.
Pædagogisk metode og redskaber
I forhold til borgere med dobbelt diagnoser, arbejder vi i PS Contact med skadesreduktion
som sigter mod at reducere sundhedsmæssige, sociale og økonomiske skadesvirkninger af
brug af rusmidler. Såfremt borgeren har et misbrug som co-morbiditet til psykisk sygdom,
arbejder vi altså med misbruget ud fra en skadesreducerende vinkel. At forstå brug af
rusmidler og misbrug ud fra et skadesreducerende perspektiv, betyder, at vi accepterer
eksistensen heraf og forstår dette som en mestringsstrategi. Samtidig rettes fokus mod at
forbruget håndteres så det giver anledning til så få skadesvirkninger som det er muligt.
Både for den enkelte og for det omgivende samfund.
Chefkonsulent - PS Contact
Line hjælper PS Contact med forskningssamarbejde, projektudvikling og undervisning, samt fondsansøgninger mm.
Line er uddannet psykolog og klinisk diætist. Line har en passion for læring igennem praksis, hvilket også er centrum for det PhD-projekt, hun bruger størstedelen af hendes vågne timer på.
Line har tidligere arbejdet inden for både region og kommune med folkesundhed. Line har stor erfaring med projekter, udvikling, samtaler og undervisning, som hun sætter i anvendelse for at bidrage til gode, trygge og udviklende rammer for både beboere og medarbejdere.